Tomt eller Stolt

Mange mødre sidder tilbage med en følelse af et tomrum, efter deres barn er flyttet hjemmefra. Det er dog ikke tilfældet hos Bente Høyer Christensen.

Bente Høyer Christensen i omfavnelse med plejebarnet på 4, i hjemmet i Resenbro. (Foto: Thomas Høyer Christensen)

 

Af: Thomas Høyer Christensen, 57836@dmjx.dk

Stoltheden

”Min søn er startet på sin drømmeuddannelse, og det gør det helt klart nemmere, at han er flyttet hjemmefra”, udtaler Bente Høyer Christensen, hvis søn på 23 lige er flyttet til Aarhus fra Resenbro for at forfølge sine drømme.

Stoltheden er det, som fylder mest hos Bente, og ikke tomrummet efter hendes søn. Hun lider ikke af det såkaldte Empty Nest Syndrom, hvor mødre lever igennem deres børn, og hjemmet føltes tomt uden dem.

”Selvfølgelig mangler vi ham herhjemme, men han er voksen. Det er kun naturligt, at han skal videre”, siger Bente Høyer Christensen med et smil på læben. 

Det særlige bånd

Bente er heller ikke bleg for at fortælle, at det langtfra er hende, som har det sværest med udflytning. Bente, og hendes mand Bjarne, arbejder som plejefamilie, hvor særligt den yngste på 4 har det svært med det.

”Vi har selvfølgelig gjort denne her lille gut klar på det, men det vildt svært for ham, da de har et helt særligt bånd sammen. Men så oplever han også de nye muligheder, som det giver dem sammen. Nu kan han lige pludselig komme på besøg alene til Aarhus”, siger Bente med stor glæde i stemmen.

Det er nemlig der tomrummet er størst, og hvor der kræves mest af Bentes søn, som med glæde står til rådighed, for at hjælpe plejebarnet så godt som han kan.

Svært som mor

Men Bente lægger heller ikke skjul på, at det er også er svært. Specielt i hvordan man agerer i rollen som mor. 

”Man vil gerne støtte ham alt det man kan, men heller ikke være for meget. Det er også sværere nu, at vide hvornår man skal snakke med ham om ting, så man ikke fanger ham på det forkerte tidspunkt”, siger Bente.

Hun ligger nemlig meget vægt på, at man skal være lydhør og opmærksom på hvad der sker i sit barns liv, også selvom de er flyttet ud og har deres eget liv.

”Man skal være klar til, at være der for dem. Også selvom man ikke kan gøre det med samme, som førhen. Så betyder det så også meget, at han er der for os, vores plejebørn og resten af familie”, siger Bente med tydelig stolthed i stemmen.

Det er ikke nogen tvivl, at det er den følelse, som fylder mest hos Bente: Stoltheden