Dine skærmvaner påvirker din livstilfredshed
Danske undersøgelser viser, at hvis du bruger din skærm meget i løbet af din dag bliver du mindre tilfreds med dit liv, og føler du mangler noget. Men begrænser din skærmtid dig og din hverdag, og giver den dig mindre energi til alt det du vil?
Af: Thomas Høyer Christensen, @57836@dmjx.dk
Kender du det, at du sidder derhjemme og scroller på din telefon. Lige pludseligt er der gået et par timer og du sidder tilbage med en følelse af tomhed, så er du ikke alene. En undersøgelse fra 2023 af Tryg Fonden viser at meget skærmbrug fører til en generel lavere livstilfredshed. Det samme peger en undersøgelse på fra 2014 publiceret i det amerikanske tidsskrift JAMA Network Open. ifølge Jesper Schmidt-Persson, ph.d. i sundhedsviden, viser studiet generelt, at der specielt er positive ændringer i ens emotionelle symptomer. Han peger specielt på problemer i forhold til venner, hyperaktivitet og mindre koncentration, som bliver ændret positivt ved nedsat skærmtid.
Jeg bliver mere træt
Det kan 11-årige Albert Strathe og 12-årige Kristian Halkier fra Silkeborg godt nikke genkendende til. Både Albert Strathe og Kristian Halkier er meget opmærksomme på deres skærmbrug, og prøver så vidt muligt at holde det nede. De kan nemlig begge mærke, at skærmen gør dem mere træt i løbet af hverdagen, og giver dem mindre overskud i hverdagen.
”Især når jeg bare har været derhjemme og set tv, så er jeg mere træt og udmatter og skal bruge længere tid på at genvinde min energi, end hvis jeg havde slappet af uden skærmen”, udtaler Kristian Halkier.
Kristian, som i sin fritid går til tennis og fodbold, ser det som en vigtig del af hans hverdag, at han har et planlagt frirum væk fra skærmen.
”Det er dejligt at komme ud og være sammen med mine venner, og få energi derigennem, i stedet for bare at være hjemme foran skærmen”, siger Kristian Halkier
Albert Strathe er også meget opmærksom på, hvordan skærmen påvirker ham.
”Hvis jeg har brugt skærmen meget, så kan jeg mærke jeg bliver træt i hjernen, og så tager jeg en pause”, siger Alber Strathe.
De er meget mere kreative
Albert Strathes mor, Gitte Strathe Stenholt, har tydelig regler om hvor meget og hvordan hendes børn er på skærmen. De har nemlig en halv time foran fjernsynet, eller for Albert Strathe hans telefon, samt en halv time efter skole til at spille, men kun spil som Minecraft og FC (tidligere FIFA). Gitte Strathe Stenholt kan tydelig mærke på hendes børn, at de ikke bruger skærmene meget derhjemme.
”De er meget kreative, og finder på lege sammen. Generelt set er de meget mere sammen, også Albert på 11 med hans små søskende.”
Løber tiden fra dig?
”Det er et generelt problem for samfundet, at vi sidder så meget foran en skærm, for vi brug for at kigge hinanden i øjnene i løbet af vores hverdag”, udtaler ph.d. studerende i børns mentale helbred Louise Fugl Madelaire.
Det er både Albert Strathe og Kristian Halkier meget enig i. De bruger begge meget tid på at komme ud og lave aktiviteter med deres venner, men de påpeger også at løsningerne skal komme fra en selv.
”Hvis du tit kommer til at sidde med din telefon, så mind dig selv om, hvad du ellers kunne have brugt din tid på”, siger Kristian Halkier
Det er Albert Strathe meget enig i, og slutter filosofisk af med at sige:
”Hvis du kan begynde at mærke, at du ikke når det du vil i løbet af din hverdag og tiden løber fra dig, så skal du begynde at tænke over om din tid på skærmen er det værd”.